Kan vi imødekomme patienternes ønsker til deres livsafslutning?
’Stundom helbrede, ofte lindre, altid trøste’, sagde man. Men arbejdet med helbredelse har fået overtaget i sundhedsvæsnet, og nok også i patienternes forventninger. Helbredelseskontrakten er simpel, man bliver simpelthen som ny igen. Eller hvad? Har de fleste patienter – de fleste patienter er ældre – mere realistiske forventninger? Hverdagstalen om sygdomplager og almindeligt aldersforfald er også præget af optimisme. Vi går til genoptræning, selvom det tydeligvis går nedadbakke. Er det bare for at holde humøret oppe, eller er det blufærdighed? Eller er det fejt at give op – ikke at tage udfordringen op? Men som læger kan vi i hvertfald ikke imødekomme ønskerne hvis vi ikke kender dem og de er fremsat i forhold til nogle realistiske scenarier. Og hvis vi bliver bedre til at tale med patienterne om livsafslutning kan det blive en udfordring at levere det de ønsker.
Referencer:
Det Etiske Råds udtalelse om etiske overvejelser om selvbestemmelse og palliation ved livets afslutning.
Det Etiske Råds høringsvar til Sundhedsstyrelsen vejledning om fravalg af livs-forlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling uden for sygehuse.